Doing It Collaboratively! Addressing the Dilemmas of Designing Quantitative Effect Studies on Narrative Family Therapy in a Local Clinical Context
Læs mere her...
Vi skal stille diagnoser og hjælpe tidligst muligt, men: Effektiv uddannelsesstøtte kommer først i gymnasiet
Det er stadig den kortsigtede dårlige økonomi og ikke den langsigtede fornuftige investering (eller hensynet til det enkelte menneskes velfærd) der vejer tungest når kommunerne skal beslutte om de skal hjælpe børn og unge med psykiatriske diagnoser.
Det føles som at hænge i en tynd tråd efter en lastbil i fuld fart og det er svært at holde til på de lange strækninger!
Jeg skriver altid en mail til familierne, når vi har haft en samtale. En af de mails fik et svar, som jeg tror vi alle kan lære noget af, skriver børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring i dette blogindlæg.
Hallo! Hvad med en kontaktperson vi kan ringe til?
Børne- og Ungdomspsykiater samler gode råd fra forældrene til en bedre Børne- og Ungdomspsykiatri.
Tænk, hvis det var pinligt at være forælder til et barn med kræft
Har du samme respekt for folk med psykisk sygdom, som for folk med fysisk sygdom?
Kære psykiatri, hvorfor siger I farvel, så snart en diagnose er stillet? af Nete Holbak
Et netværk af familier med kontakt til psykiatrien har formuleret et bud på en psykiatri, der indgår alliance med forældrene om at finde vejen til bedst mulig trivsel.
Flyt fokus fra børnene: Det er os voksne, der skaber urimelige opvækstvilkår
Det er alt for ofte voksnes kaotiske liv, der er årsagen til børns dårlige trivsel. Derfor skal vi flytte fokus fra børnene til de voksne, der er omkring dem.
Modellen for kræftpakken kan genbruges: Skab lighed med en psykiatripakke
Patienter i børne- og ungdomspsykiatrien møder ulighed og ustabil behandling på alle måder. Med inspiration fra kræftpakkerne kan vi rette op på psykiatrien og skabe sammenhængende forløb for psykisk syge.
Opråb fra mor i velfærdssystemet: Uligheden vokser og vi bliver kvalt i grænsesætning. Blogindlæg af Agnete Klint Holbak, gæsteblogger, mor, borger, frivillig
Familier, der har brug for hjælp i psykiatrien, er afhængige af et velfærdssystem med monopol, og møder absurde begreber og ubegribelige regler og rammer.
Skal vi mødes i ånd af respekt og tillid?
Børnepsykiater tror på tillidsfuld dialog internt i sundhedsystemet og i det offentlige rum. Er det muligt????